Specialiseret hjælp til angst og bekymring hos psykolog på Vesterbro
Er du konstant bekymret og anspændt? Holder du hele tiden øje med din krop? Har du angstanfald, som enten opstår helt ud af det blå eller i bestemte situationer? Har du tendens til at undgå mange situationer eller overforberede dig, inden du opsøger dem?
Hvad er angst og hvilke former kan den antage?
Grundlæggende er angst en naturlig alarmreaktion fra vores krop, som sikrer vores overlevelse. Når man får en angstlidelse, er der tale om en overreaktion fra nervesystemet, hvor hjernen og kroppen konstant melder “fare” uden at der er nogen fare tilstede. Den kan opstå helt spontant, men ofte udløses den, hvis man enten har været meget belastet over lang tid eller bliver udsat for større belastninger indenfor et kortere tidsrum. For nogle har angsten måske altid været en del af deres liv, enten på grund af mange belastninger, de har været udsat for under deres opvækst eller fordi de er født med et ekstra følsomt nervesystem. Der findes forskellige angstdiagnoser, som beskrives mere grundigt nedenfor. Det er vigtigt at huske, at diagnosesystemet for psykiske lidelser er en kunstigt skabt inddeling, det vil sige, at der er en del overlap mellem de enkelte lidelser. Så hvis du eventuelt kan genkende dig selv i flere af kategorierne, skal du ikke se det som et tegn på du er ekstra hårdt belastet, men tænke at det er helt almindeligt at kunne genkende sig selv i flere af kategorierne.
Panikangst
Panikangst beskrives som pludselige og overvældende anfald af angst. Anfaldene topper oftest inden for få minutter. Under anfaldene får mange tanker om, at de fx får en blodprop eller hjertetilfælde og skal dø, besvimer eller bliver sindssyge. Når man har haft den slags anfald for første gang, bliver mange efterfølgende bekymrede for at få nye anfald og udvikler derfor “angst for angsten”. Mennesker med panikangst har ofte tendens til at holde meget øje med deres krop for at være advaret om, at der eventuelt er et nyt anfald på vej.
Agorafobi
Ordet “agorafobi” betyder oprindeligt på græsk “frygt for åbne pladser”. Begrebet bruges dog nu også ved frygt for indelukkede steder, ofte hvor der befinder sig mange mennesker, såsom offentlig transport, restauranter, biografer og indkøbscentre. Agorafobi udvikler sig ofte i kombination med panikangst. Hvis man fx har fået et første panikangstanfald i et indkøbscenter, vil hjernen koble det sammen med stedet, og derefter vil man være tilbøjelig til at undgå det. Når man først begynder at undgå bestemte steder, har den agorafobiske angst ofte tendens til at brede sig til nye steder og den angstramte bliver derfor mere og mere begrænset i bevægelsesfriheden.
Socialfobi
Socialfobi beskriver en intens frygt for at blive vurderet, kritiseret eller ydmyget af andre. Nogle har haft den frygt, siden de var børn, for andre opstår den senere i livet og bliver eventuelt udløst af kritiske situationer, hvor man fx er blevet til grin, har fejlet til en eksamen eller er blevet afvist af andre. Nogle mennesker med socialfobi kan have tendens til helt at undgå sociale interaktioner. Andre begiver sig ud i sociale sammenhænge, men bruger ofte meget energi på intensivt at forberede sig på dem. I situationen er de meget fokuserede på, hvordan de virker på andre og efterfølgende vil de have tendens til at efterevaluere deres adfærd på en negativ måde.
Generaliseret angst og helbredsangst
Ved generaliseret angst har man en overdreven tendens til at bekymre sig om fremtidige potentielle farer eller ubehagelige situationer. For eksempel vil man bekymre sig om, at man selv eller ens kære kommer til skade, træffer de forkerte beslutninger, bliver fyret osv. Ved helbredsangst er bekymringerne ofte primært rettet mod ens eget helbred. Mennesker med generaliseret eller helbredsangst oplever ofte vedvarende uro og andre angstsymptomer i kroppen og har en tendens til at holde meget øje med den.
Emetofobi
Emetofobi er frygten for at kaste op. Mennesker med emetofobi oplever ikke bare opkast som ubehageligt ligesom alle andre, men tanken om at kaste op ledsages af en ekstrem frygt. Nogle er bange for selve følelsen af at miste kontrollen over kroppen, mens andre frygter især at komme til at kaste op foran andre og for nogle føles det at kaste op lige som om man er ved at dø. Mennesker med emetofobi har ofte et helt arsenal af strategier til at forhindre opkast. De holder øje med deres krop for at registrere eventuel kvalme, holder øje med andres hygiejneadfærd, har ofte selv overdrevne hygiejnerutiner og undgår mange situationer, der kunne medføre kvalme eller smitte.
Hvordan vil jeg hjælpe dig med din angst i terapien?
Når vi vil arbejde med din angst i terapien vil jeg gerne hjælpe dig med at få afstand til de tanker, der holder din angst i gang og med at bryde de adfærdsmønstre, som vedligeholder den. Vi vil starte med at kortlægge, hvad indholdet i dine angsttanker er og hvilke strategier du har opbygget, for at tackle angsten. Derefter vil vi sammen lægge en plan over, hvordan du skridt for skridt kan få dit liv tilbage. Du vil samtidig få nogle redskaber til, hvordan du kan tackle angsten på en måde, som er mere bæredygtig på den lange bane.
Det første skridt til hjælp
Det kan være svært at søge hjælp. Mange er i tvivl, om hvorvidt deres problemer er for store eller for små, og om de overhovedet kan hjælpes. Hvis du er i tvivl, så er du velkommen til at kontakte mig for at drøfte, om et forløb eventuelt kan være relevant for dig.